Der er lige omkring 200 løbere under startbanneret til crossløbet ved Skovsøen. Regnen er stoppet og solen kigger forsigtigt frem. Skovsøen ligger roligt på venstre side. Ishuset er lukket og Odense Å bruser af sted langs højre flanke.

Jeg rives med i startfeltet som pisker af sted i samme retning som den kraftige strøm i Odense Å. Nu mærker jeg at jeg var sløj i går. Sænker tempoet efter 1. runde.  Det bliver hårdt at komme omkring på de næste 2 omgange. Det trøster at crossruten gennem Fruens Bøge Skov faktisk er afvekslende og sjov.

Cross løbesko til mudderpøle og glatte stigninger

Vi er kørt til Odense i regnvejr, jeg småfryser og er ikke særligt motiveret for søndagens crossløb. Knud er chauffør i dag og i højt snakkehumør. Nummerbæltet er allerede monteret på maven hjemmefra.

Michael på bagsædet har 2 par løbesko med. Vælger crossskoene og det skal vise sig at være det helt rigtige valg, for crossruten omkring Skovsøen byder på dybe mudderpøle og glatte stigninger.

Jeg løber som sædvanligt i mine Vivo Barefoot. Trail Freak-modellen står fast på alt underlag. Løbeskoen er uden stødabsorbering, så jeg undgår omhyggeligt hællandinger. Den er også uden hældrop, det vil sige, der er ingen niveauforskel mellem hæl og forfod. Den er perfekt til forfodsløb eller løb på flad fod, og rigtig behagelig i mudder og blød skovbund.

Crossrute med små stejle skrænter og smalle singletrack

Distancen rundt om Skovsøen og ind igennem Fruens Bøge Skov er 2,8 relativt flade kilometer. Men arrangørerne har omhyggeligt og med stor opfindsomhed lagt ruten så vi undervejs oplever mudderhuller, små stejle skrænter, smalle singletrack og store trærødder. Ruten løbes 3 gange.

Første forhindring er et tonstungt bøgetræ fældet på tværs af stien. Jeg kæmper mig udenom og op igennem den sumpede skovbund.

Vi løber langs med åen i vandkanten og løbeskoene synker dybt i mudderet til under vandspejlet. Det er tungt og langsomt og giver et plop når skoene trækkes op af den klæbrige muld.

Tekniktræning i regnvandsoverløb

Undervejs skal vi selvfølgelig også ned i et dybt regnvandsoverløb midt i den gamle herregårdsskov. Det er en stejl nedstigning fulgt op af en lige så stejl opstigning. Bunden i hullet er en fugtig snasket muddersuppe.

Jeg flyver ned, let foroverbøjet og bukker i knæene for at holde kontrollen over løbet. Små hurtige skridt op ad mudderskrænten. Det er ren tekniktræning. På toppen vender vi og løber samme vej retur, ned og op igen. Ruteplanlæggerne har rigtig hygget sig.

På vej op ad en lille stejl skrænt med trærødder mister jeg fodfæstet et kort øjeblik. Træder sidelæns og kommer op på kanten af venstre sko. Glider, men genvinder hurtigt balancen.

Smutvej afslutter et sjovt og udfordrende crossløb

Kort før mål løber ruten henover den eneste jordknold inden for synsvidde, og så går det ellers bare ned mod Skovsøen. Får lige et kort glimt af ruinerne efter Restaurant Carlslund som brændte ned i 2015.

Græsarealet i målområdet er trådt godt i stykker og jeg finder en smutvej gennem tuerne. Plænen er dejlig blød. Finder de sidste kræfter og passerer målstregen.

Det er mit hidtil dårligste løb, men oplevelsen opvejes af en rigtig sjov og udfordrende rute. De mintgrønne Barefoot er sorte af mudder. Må hjem og samle kræfter og bliver frisk til næste crossløb om en uge.