En langbenet løber træder min hælkappe på løbeskoen ned bagfra. Får en undskyldning. Det er ok. Fin læring. Jeg husker at tage hensyn når jeg overhaler, holder afstand bagfra og trækker uden om i en bue for ikke at genere løberen foran. Er jeg usikker på om jeg har kræfter til overhaling bliver jeg bagerst.
Særligt på de første 2 km af crossløbet i Langskov er feltet samlet og der løbes tæt. Målt på de højlydte åndedræt løber flere over evne, det er nemt at lade sig rive med.
Jeg har masser af friske kræfter, men holder lidt igen, ruten skal løbes 2 gange. Overhaler alligevel flere løbere og opsnapper lidt musik undervejs fra hovedtelefonerne som passeres.
Op ad bakkerne snævrer sporet ind til et singletrack. Jeg ligger i en gruppe af langsomme løbere og er presset til at overhale, det koster energi for jeg skal ud i græsset for at passere.
Holder balancen med armene på stejlt løb ned
På vej ned er der fart på, så jeg brugere armene som linedanseren, for at holde balancen. Det gælder et særligt stejlt nedløb som passeres 2 gange.
Er omhyggelig med at lande på flad fod, for at holde kontrollen og undgå opbremsning. Det kræver luft, men jeg vinder tid.
Gevinst ved fladfodsløb
Det er særligt på de stejle løb ned af bakke jeg høster gevinsten ved fladfodsløb. Jeg rammer underlaget på flad fod og fordeler stødet på hele foden. Undgår at energien absorberes direkte op i hælen.
Hælene skånes mod hårde slag og i bonus får jeg fuld kontakt med hele foden på underlaget. Det giver et solidt fodfæste og kontrol over fart og kurs ned ad bakken.
Mentalt giver det overskud at fornemme den gode kontakt til underlaget i hurtigt løb ned ad bakke. Jeg er altid lidt bekymret for at komme ud af kurs på de stejle løb ned, fx i en kurve, men når jeg sætter den flade fod pladask i underlaget og mærker jord og småsten under hele foden, så ved jeg at kursen ned kan korrigeres uden at miste fodfæstet.
Blød sål i løbeskoen overflødig på flad fod ned ad bakke
Stødabsorberingen i løbeskoen stejlt ned ad bakke er overflødig på flad fod, fordi stødet fordeles på hele foden.
Med hele foden solidt plantet i underlaget, uden stødabsorbering, kan jeg mærke jord og rødder. Det er foden der giver besked. Forudsætningen for at stå fast er stadigvæk et godt skridsikkert mønster under sålen, som presser sig ned gennem mudder og grus.
Og ingen smerter i hælen efter løbet. Det virker. Tusindvis af stød fra underlaget er fordelt på hele foden. Hælen tager kun sin egen den af stødene og det kan den holde til.
Løbestil på forfod tilpasses underlaget
Kort før mål løber vi op på en cykelsti af asfalt. Asfalten er et hurtigere underlag og giver mulighed for at løbe stærkere. Energien forsvinder ikke ned i den bløde jord, men optages af lægmusklerne.
Ændret løbeunderlag er ændret løbestil. På den faste asfalt fokuserer jeg derfor på at lande helt fladt med foden.
Læner samtidig kroppen let forover for at falde ind i løberetningen. Er ikke sikker på at farten øges, men jeg bruger mindre energi til hvert skridt, og det virker afslappende og behageligt, og dejligt skånsomt mod fødderne i mine Vivo Barefoot løbesko.
Forkert disponering af kræfterne
Tiden registreret på målstregen med blå tidstagermåtter fra Lapio. SMS med mellemtid sendes ud efter 1. rundtur og den officielle sluttid er klar på min telefon lige efter målstregen. Det er fin service.
På 2. rundtur er feltet trukket ud og jeg sænker tempoet for at nyde turen. Ignorerer stopuret og holder pulsen nede.
I mål ser jeg straks at 1. rundtur er 1,5 minutter hurtigere end 2. rundtur! Er gået ned i tempo, fordi jeg blev revet med i den store startgruppe. Overvejer lige hvordan jeg næste gang holder en stabil hastighed
Ved bilen skifter jeg til tørt tøj. Vinden er mild og vejret er stadigvæk super godt, bliver ikke rigtig kold. Det er rart at komme af med det svedige tøj. Til næste crossløb gælder det om at finde bad og omklædning inden hjemturen.