Find dine gamle løbesko frem og kom hurtigt og billigt i gang med forfodsløb. Sæt god tid af og tank op med tålmodighed. Du skal til at bruge dine ben på en helt ny måde. Belastningen af din fødder kræver tilvænning og træning.

Glæd dig over, at du med forfodsløb puster liv i dine gamle udtrådte løbesko. Brug de gamle løbesko hvis ellers du har været tilfreds med dem. Det gør ikke spor, at stødabsorberingen i hælen er tyndslidt.

Mine første mange ture på flad fod var i et par gamle udtrådte Asics Gel Kayano. Kayano har gennem årene været min foretrukne løbesko. Den har aldrig givet problemer. Kayano er lidt bred, og det har passet min fod fint. I dag løber jeg i sko beregnet til fladfod, fx Vivio Barefoot.

Kig på sålen under de gamle løbesko. Læg mærke til hvor og hvordan sålen er slidt. Typisk er den godt slidt på hælen, men under forfoden og på den forreste del af sålen er sliddet minimalt.

Rengør sålen og knips et par billeder med smartphonen som viser slidtagen på sålen. Senere kan du finde billedet frem og ved selvsyn konstatere, hvordan din ændrede løbestil giver et anderledes slid på sålen.

At træne forfodsløb og lære at løbe på flad fod kræver koncentration og øvelse. Undervejs giver det også nogle knubs. Du er garanteret ømme lægmuskler og som ny flittig forfodsløber undgår du heller ikke kramper i lægmusklerne.

Forbered dig som du plejer og planlæg en løbetur, som du kender godt og er fortrolig med.

Halver din sædvanlige distance, så du har ekstra kræfter til den nye ændrede løbestil. Plejer du at løbe 10 km skærer du ned til 5 kilometer. Løber du normalt 40 minutter, nøjes du med 20. Målet er, at du på din første tur gennemfører halvdelen af løbeturen på flad fod.

De første mange gange jeg trænede forfodsløb, gik det hårdt ud over lægmusklerne. Efter en 10 kilometer løbetur i skoven på flad fod var mine lægge stive som beton. Straks jeg kom hjem og stod stille, kom kramperne. Det var ikke sjovt. Læg derfor ud med korte distancer.

På med løbeudstyret og kom af sted. Start løbeturen som du plejer og læg ud med din sædvanlige løbestil. Efter 2 kilometer eller 10 minutter slår du over i forfodsløb.

Nu skal du koncentrere dig om at ramme underlaget samtidig med hele foden. Prøv at overdrive og fokuser på at sætte forfoden i underlaget først.

Det er nyt og uvant og kræver træning. Det føles anstrengende og uvant at komme op på forfoden i løb.

Til at begynde med vil du være tilbøjelig til at komme for langt frem på forfoden og nærmest løbe på tåspidserne. Det gør ikke noget. Det løser sig selv, for efter få kilometer er det ekstremt anstrengende, og det er heller ikke meningen, at du skal løbe på tå.

Men overdrivelsen fremmer fornemmelsen for den ændrede placering af foden i underlaget, og når du først har løbet et par kilometer med landing på forfoden, er det en afslappende befrielse at sætte hele foden i på én gang.

Under løbetræningen er det en hjælp at visualisere landingen. Løb i langsomt tempo og forestil dig, at du på hver fod har monteret en skotøjsæske! Hver gang du sætter foden i underlaget, skal du sørge for at hele bunden af skotøjsæsken rammer underlaget samtidig.

Mærker du anslag til krampe i læggene, sænker du tempoet eller slår over i gang. Så snart læggene har fået hvile, fortsætter du. Det er svært at vænne sig til og kræver koncentration.

Gør du det mon rigtigt? Lyden af dine løbeskridt mod underlaget fortæller, om det lykkes for dig at lande på flad fod.

Løber du på flad fod, hører du kun ét anslag mod underlaget. Ved hællanding er lyden fra løbeskoens møde med underlaget opdelt i 2 sekvenser eller slag:

1. slag når hælen rammer.
2. slag umiddelbart efter når resten af foden møder underlaget.

Optag lyden af dit løb på telefonen og sammenlign når du kommer hjem. Du kan høre på antallet af taktslag mod underlaget, om det lykkedes dig at løbe fladfod.

Eller i hvert fald godt brugt! Du har presset læggene og udsat musklerne for en usædvanlig hård træning. Har du overdrevet på din første træningstur på fladfod, risikerer du at lægmusklerne er hårde som beton og begynder at krampe, så snart du står stille. Men vær ikke bekymret. Muskulaturen har stor blodgennemstrømning og efter få dage med hvile, er dine lægmuskler klar til næste løbetur.

Tillykke med din 1. løbetur på fladfod.

Løb ikke på tåspidserne

Hvis du løber for længe på forfoden, sådan nærmest på tåspidser, kan du roligt regne med at læggene kramper inden du når hjem. Jo mere fladfodet du kan gøre løbet, desto større er chancen for at slippe for kramper i læggene.

Efter de første mange løbeture på flad fod kunne jeg knap komme ned af trapperne, og jeg stavrede rundt i stuen på stive ben. Det handler om træning og tilvænning.

Løb langsommere end du plejer

Ambitionerne og at løbe stærkt skal du pakke væk. Hold en lidt lavere hastighed end sædvanligt. Tidligst når du har indøvet fladfodsløbet og det er blevet en vane, kan du begynde at eksperimentere med hastighed, intervaltræning og så videre.

Lad dig ikke forstyrre

Tænk ikke på hvordan andre betragter dig på løbeturen. Det er de færreste som bider mærke i om din løbesko rammer jorden fladt eller med hælen. Det er først hvis du begynder at gå fladfodet, at folk måske studser!!

Undgå at lave for mange ændringer samtidig

Skift fra hællanding til fladfodslanding er en stor teknisk ændring af løbestilen. Gør derfor som du plejer. Start fx ikke ud med spritnye løbesko på en løberute i et ukendt område, så sætter du for mange ubekendte faktorer i spil, og risikoen for fiasko stiger.

Undgå stram snøring af løbeskoene

Undlad at snøre dine løbesko stramt. Jo strammere du snører løbeskoen, desto mindre mulighed har muskler og sener i foden for at arbejde under løbet.

Din fod skal selvfølgelig ikke rutsje rundt i skoen, og løbeskoen må heller ikke falde af undervejs. Men du bliver overrasket over, hvor løst skoen kan snøres, og hvor behageligt en løst snøret sko føles. Tænk på at snøring af løbeskoen strengt taget handler om at holde sålen på plads under fødderne.

God løbetur.